Ikke nødvendigvis en sammenhæng

Kommunernes Landsforening (KL), har i en analyse, der var omtalt i Politiken onsdag, påvist, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem om jobcentrene får indkaldt kontanthjælpsmodtagere til samtaler så ofte som krævet og deres evne til at skaffe de arbejdssøgende i job.

Jobsamtale hver tredje måned forudsætte ledighed i mere end tre måneder. Bringes ledighedens varighed ned fra 4-5 måneder med 2 jobsamtaler til 2-3 måneder med 1 jobsamtale er jobsamtalerne halveret.

Man ville sikkert opnå større udbytte ved at føre samtaler med virksomhederne for at kunne tilpasse de lediges færdigheder til virksomhedens behov.

Furesø kommunes udskrivningsgrundlag er 6.459.000.000 kr skabt af 20062 i alderen 25 – 65 år svarende til 321.952 til hver. Heraf betales en kommuneskat på 25.3 % = 81.454 Kr. Ved granskning af Farum Kommunes budget for 2005 kan man beregne, at kommunens årlige udgift til en kontanthjælpsmodtager andrager 60.000 kr. Det betyder, at hver gang det lykkes at skaffe et job i værdi skabende virksomhed, er der en gevinst til kommunen på gennemsnitlig 81.454 + 60.000 = 141.454 kr. pr. år. Statens gevinst er tilsvarende og den samlede offentlige profit ved jobskabelse bliver ikke under 280.000 kr. pr. job pr. år.

Ledighed er et socialt problem for den enkelte og samtidig udtryk for det offentliges manglende evne til at drage nytte af verdens højeste skattetryk.