Lars Lose, ambassadør i USA
I dag fejrer amerikanere deres uafhængighedsdag. 4. juli markeres, så man mærker det: Fyrværkeri, parader og politiske taler vil gjalde dagen igennem.
Sådan har det været siden den amerikanske uafhængighed i 1776. Og stort set siden da har Danmark og USA været tætte allierede. Vi er det land, som har de længste, ubrudte diplomatiske bånd til USA (siden 1801). Vi deler en lang historie, som går tilbage, til dengang 10 procent af den danske befolkning immigrerede til USA. Vi er begge kernemedlemmer af NATO. USA er i dag vores tredjestørste eksportmarked. Det er et forhold, vi ikke kan undvære.
Men meget er ikke, som det plejer at være. »The Times They Are A-Changin'«, som Bob Dylan sang i 1964. Og amerikansk politik forandrer sig i disse år lige så radikalt, som de gjorde i 60'erne. Dengang var det ungdommens opgør med traditionerne og nationalfølelsen. Nu er pendulet svunget, og gennem de seneste 10 år har vi oplevet et konstant stigende politisk krav om tilbagevenden til de klassiske dyder og fokus på USA's egne interesser. »Make America Great Again« er den mest præcise overskrift på netop dette opgør. Valget af Donald Trump var kulminationen på denne bevægelse.
Mange amerikanere har længe presset på for, at USA's globale rolle nytænkes. I deres øjne har USA trukket læsset i de globale konflikter for længe, og landet er blevet udnyttet i den globale frihandel. Det har været et »Amerikansk Blodbad«, som den nyvalgte præsident formulerede det i sin tiltrædelsestale i januar 2017.
Efter mere end 500 dage med den nye administration i sadlen står det også klart, at skiftet i amerikansk politik har betydelige konsekvenser for det internationale samarbejde.
USA er stadig en supermagt og omdrejningspunktet for global sikkerhed og økonomisk udvikling. USA er ikke på vej ud af NATO eller ved at forlade FN's sikkerhedsråd. Men der er truffet en række afgørende beslutninger under overskriften »America First«, som skaber usikkerhed omkring, hvordan det internationale samarbejde vil se ud i de kommende år. USA er ude af den globale kamp mod klimaforandringer, har meldt sig ud af FN's menneskerettighedsråd, har trukket sig ud af Iran-aftalen og er godt i gang med et opgør med det internationale samarbejde omkring frihandel. Bare for at nævne et par beslutninger, som gør ondt. Og der er intet, som tyder på, at det vil ændre sig lige med det samme. NATO-topmødet om et par uger vil blive præget af slagsmålet om, hvem betaler hvad og hvor meget. Den brutale armlægning på handelspolitikken vil fortsætte. I Washington ses international politik i stadig højere grad som et nulsumsspil. Det er en udfordring for det transatlantiske samarbejde mellem Europa og USA.
Som nævnt har denne politiske udvikling dybe rødder og skyldes ikke alene den nuværende administration. Skulle USA få en ny politisk ledelse i morgen, ville indpakningen være anderledes, men grundtendensen den samme. Det er det, vi som partner og allieret må forholde os til.
Når jeg taler med alt fra politikere i kongressen til helt almindelige amerikanere, er det slående, hvor svagt det transatlantiske samarbejde står i folks bevidsthed. De historiske resultater og enorme fordele, vi har høstet i kraft af de globale institutioner, som er opbygget over de seneste 70 år, tillægges ikke længere samme vægt. Ingen taler om vigtigheden af de institutioner i fremtiden, når både USA og Europa vil blive udfordret af alt fra teknologisk udvikling til nye økonomiske og militære magtcentre. Måske har man i både USA og Europa taget den transatlantiske alliance for givet og betaler nu prisen.
Det må være udgangspunktet for vores samarbejde i disse tider. Tiden er ikke inde til at vende hinanden ryggen og afbryde dialogen. Tværtimod. Der er brug for at træde et skridt tilbage, trække vejret dybt, og så ellers tage et endnu dybere spadestik. Det er pejlemærket for det arbejde, som vi gør på den danske ambassade.
Selvfølgelig arbejder vi hårdt hver eneste dag på at varetage danske interesser i et samarbejde med administrationen og vores normale partnere i Washington. Men vi skal længere ud.
Det er afgørende at tale mere med de politikere i den amerikanske kongres, som fremover vil udgøre udskiftningsbænken for denne og kommende administrationer.
Vi skal have et tæt samarbejde med det amerikanske erhvervsliv, som er centrale politiske spillere og vigtige partnere for deres danske kollegaer.
Vi skal længere ud i landet og have kontakt til alt fra guvernører, over borgmestre, til lokalvalgte politikere og borgere. Her vil f.eks. konsekvenserne af en eventuel handelskrig blive mærket først. Det er her, der er behov for en samtale om vigtigheden af det transatlantiske samarbejde.
FAKTA
'Ambassadøren har ordet' er en serie, hvor en række af Danmarks ambassadører i udlandet fortæller om det land, de befinder sig i. Afsættet kan være aktuelt, politisk, kulturelt, religiøst eller noget helt femte, der optager ambassadøren.
Følgende ambassadører medvirker:
Derfor er det også glædeligt, at Danmark står stærkt på det amerikanske kontinent. Ud over ambassaden i Washington, og generalkonsulaterne i New York og Chicago, har Danmark i år åbnet et nyt generalkonsulat i Houston, Texas, og et generalkonsulat i Palo Alto, Californien. Og efter sommerferien er det planen at åbne et nyt kontor i Boston, Massachusetts.
Der er simpelthen behov for et meget stort grundarbejde – et langt sejt træk, for at styrke viden om og troen på det transatlantiske samarbejde. Vi har ikke råd til at lade være.
