Flere partier er i bekneb i disse måneder, hvor det strammer til med at få valgt topkandidater på listerne til næste sommers direkte valg til Europa-Parlamentet. Senest fik Socialdemokraterne et chok, da det viste sig, at stemmeslugeren fra sidste valg – Poul Nyrup Rasmussen – mod forventning ikke genopstiller, så nu skal man i gang med en hastig proces med at finde en anden til spidsen af listen. Spekulationerne er allerede gået i gang, efter at den forhenværende statsminister i denne uge meddelte offentligheden sin beslutning, og foreløbig er bedste gæt vel, at Frank Jensen, som ellers var trådt ud af politik, får comeback. Nogen stemmesluger i Poul Nyrup-klassen bliver han dog ikke – og selv om partiet skulle få held til at få overtalt en veteran a la Svend Auken eller Mogens Lykketoft til at tage tjansen, vil de heller ikke nå helt samme stemmetalsmæssige højder.
Ved sidste valg var det Venstre, der havde problemet med at have forholdsvis ukendte kræfter på sin kandidatliste, og det forsøger partiet lige nu at råde bod på ved at overtale forhenværende politisk ordfører og forhenværende TV 2 Radio-chef Jens Rohde til et comeback. Heller ikke han er dog i samme "vægtklasse" som Socialdemokraternes snart forhenværende spidskandidat. Det samme gælder, hvis det skulle lykkes Venstre at overtale Lykke Friis til at stille op.
Konservative stillede ved sidste valg med et forholdsvis stærkt kort i form af Gitte Seeberg, men hun blev jo ved folketingsvalget i stedet valgt ind i Folketinget for Ny Alliance, som hun siden har forladt, så partiet er nu repræsenteret af Chr. Rovsing – igen – og han vil næppe være noget godt kort ved 2009-valget. Her kunne selvfølgelig ligge en mulig retrætepost for partileder Bendt Bendtsen, så han kan gå af med maner.
Det fjerde af de gamle partier, Det Radikale Venstre, havde ved sidste valg Anders Samuelsen som spidskandidat i et forsøg på at samle nogle af stemmerne op efter Poul Nyrup Rasmussens kone, Lone Dybkjær, men han valgte samme vej som Gitte Seeberg – foreløbig er han dog fortsat med i Ny Alliance. Skammeligt nok valgte han at blive siddende, selv om han forlod det parti, der havde skaffet ham mandatet, men da han blev valgt til Folketinget for Ny Alliancen, blev han tvunget til at træde ud. Den radikale EU-parlamentariker er nu i stedet den tidligere kirkeminister Johannes Lebech, der allerede har udført et stort arbejde i Bruxelles og Strasbourg, men som heller ikke vil kunne fungere som stemmemagnet, selv om han skulle få førstepladsen på listen – i skarp konkurrence med yngre kræfter – når partiet til september sammensætter EU-kandidatlisten.
Her ville et oplagt emne være den afgåede partileder Marianne Jelved, der – mens hun var økonomiminister i skiftende Nyrup-regeringer – har skabt sig et navn i EU-kredse, hvor hun aftvang respekt med sin håndtaske …
Det ville i hvert fald for partiet være til langt større gavn, hvis hun påtog sig rollen som spidskandidat ved EU-valget, end hvis hun lader sig overtale til at stille op til Borgerrepræsentationen i København, som nogle i partiet har talt om.
Med Marianne Jelved i spidsen ved EU-valget ville Det Radikale Venstre ikke blot kunne sikre sig fortsat tilstedeværelse i parlamentet. I kraft af de problemer, de øvrige partier tilsyneladende har med at skaffe kandidater med en vis "kendthed", ville partiet formentlig med Jelved i top også være i stand til at skaffe endnu et mandat, så en værdig arvtager samtidig kunne være på plads til 2014, når der skal være valg igen.
g.
