Hverdagens Helte er en ny og unik gruppe bestående af tre garvede mænd. Kim Munk og Mads Tønder, som begge har spilet i The Broken Beats og Søren Zahle, der blandt andet også er guitarist for Peter Sommer.
Gruppen har formået fra første tone at skabe en lyttervenlig historie og en genkendelig og unik lyd. Deres debutalbum, "Der Sker Noget Om Lidt" indeholder blandt andet numre som "Vejlefjord", "Det lyse håb" og "Den store kærlighed" – alle spillet flittigt på P4.
I forbindelse med deres koncert på MantziusLive, har gruppen valgt at leve op til deres navn og sprede lidt glæde rundt omkring i Rudersdal fredag og tidligt på eftermiddagen lørdag, hvor det vil være muligt at lytte lidt til gruppens historier. Ydermere kan man få sig en rabatflyer, som giver adgang til gruppens hovedkoncert lørdag aften for kun 100 kr.
Hvor og hvornår gruppen spiller vides ikke på forhånd, men det kan dog afsløres at de vil komme forbi Café Alex, Føtex og Idrætscenteret.
Ud over Hverdagens Helte, spiller Ari Endo som support til hovedkoncerten. Ari Endo er flere gange blevet anbefalet af DR's karrierekanon.
Hverdagens Helte spiller på MantziusLive, lørdag den 5. marts kl. 21. /pm