Hvem er Caroline

Caroline Wozniacki

(født 11. juli 1990 i Odense) er en dansk tennisspiller, som i kvindernes single har opnået den bedste ranglisteplacering for en dansker gennem tiderne. Hun er nummer 3 på WTA-ranglisten i damesingle og nummer 70 i damedouble.

Wozniackis forældre – Anna og Piotr Wozniacki – er fra Polen, men bosatte sig i Danmark, hvor Caroline er født og opvokset. Hun blev tilbudt at stille op for Polen i tennis, hvilket hun afslog. Caroline har med sine forældre og sin storebror boet i Farum, hvor hun har gået på gymnasiet under en 4-årig Team Danmark-ordning. Fra sommeren 2008 har hun bosat sig i Monaco, men er fortsat tilknyttet Dansk Tennis Forbunds (DTF's) elitecenter. Den officielle begrundelse fra Piotr Wozniacki er, at der i Monaco er bedre træningsforhold, samt at der også er nogle skattemæssige fordele. For det sidste har Caroline Wozniacki fået en del kritik.

Hun har også en storebror, Patrick Wozniacki, som spiller fodbold på det danske fodboldhold BK Frem, der spiller i Viasat Divisionen (1. division.