Humørspreder modtog kommunens frivillighedspris

En synligt rørt Kai Edelmann motog i går aftes Allerød Kommunes Frivillighedspris på 5000 kroner.

henrik førby jensen

"Prisen går i år til Kai Edelmann, der har gjort et stort arbejde inden for det frivillige arbejde. Kaj Edelmann er en meget engageret person og fuld af humoristiske indfald, der bevirker, at hans arrangementer med blandt andet rejser og højskoleophold har stor tilslutning af glade og tilfredse, ældre medborgere", sagde formand for sundheds- og velfærdsudvalget Flemming Villadsen (S)ved overrækkelsen af prisen. Kai Edelmann besluttede sig hurtigt for, hvad de 5000 kroner skal gå til. "De skal gå til ældrepleje – nærmere bestemt til min kone og jeg. Vi har nemlig planlagt en tur til Grønland i sensommeren, og nu slipper vi for at smadre vores børn og børnebørns sparegrise", oplyste den glade prismotager.