Noget kan tyde på det, efter regeringen i denne uge har vist vilje til at lade landbruget få lidt bedre vilkår end hidtil.
Alligevel kan vi ikke befri os for den tanke, at de tiltag, der er lagt på bordet, langt fra kan stå alene.
Erkendelsen fra regeringen af, at landbruget står i en vanskelig økonomisk situation, kan være et første skridt på en noget længere vej, men det haster at køre hele vejen, hvis ikke talrige landbrug – og dermed en stor del af et vigtigt eksporterhverv for Danmark – skal blive kørt i sænk.
Regeringen erklærer, at den vil fremrykke kompensationen for de byrder, landbruget pålægges i forbindelse med indførelsen af en ny pesticidafgift. I alt er der over de kommende to år afsat i alt en milliard kroner. Tanken er at give støtten i form af sænkede jordskatter.
Lidt er oftest bedre end ingenting, men i dette tilfælde kun, hvis disse initiativer ikke fører til, at alt og alle tror, at nu er krisen i landbruget aflyst og afløst af fryd og gammen. Det er nemlig ikke tilfældet.
Initiativet fra regeringen kan ikke stå alene. Det trængte danske landbrug har brug for rammevilkår, der ikke svækker konkurrenceevnen. Det burde sige sig selv, at skal man producere på langt dyrere vilkår end andre landes fødevareproducenter, så taber man.
Næppe er regeringens forslag i øvrigt fremlagt, før de økonomiske vismænd kalder planen forfejlet og peger på, at lavere jordskatter kun vil sinke en nødvendig tilpasning af landbruget. Man siger med en nærmest utrolig kynisme, at det er bedre at lade de landbrug, der alligevel ikke kan klare sig, dø nu. Utroligt, fordi man synes at se stort på, at netop fordi der drives en politik, som tvinger danske landmænd til udgifter, deres konkurrenter i en række andre lande ikke er pålagt, klarer man sig dårligt.
Regeringens forslag kan ikke stå alene. Der er brug for overordnet at lægge en plan for dansk landbrugs fremtid, og det haster. Ikke alene af hensyn til de aktive landbofamilier, men også til en række følgefag og -industrier.
Vil man fra politisk hold et dansk landbrug i fremtiden – på vilkår, der gør landbruget levedygtigt? Det trænges der til en gennemgribende overordnet diskussion om – en diskussion, som bygger på facts og ikke vrangforestillinger om, hvad man bare kan gøre derude på landet, bare lade være med eller bare kunne have ladet være med. En diskussion om, hvordan man kommer videre på et bæredygtigt grundlag. For landbrugets problemer er reelle nok.
Spørgsmålet lige nu må være, om der overhovedet er så meget hul igennem til politikerne, at den erklærede ny forståelse fra regeringens side har tilstrækkelig dybde og vil føre til noget brugbart for landbruget? I modsat fald er risikoen, at den milliard, der nu loves, blot vil lulle omverdenen ind i en forestilling om, at nu har landbruget ingen grund til klage og langt mindre til bekymring.
-cs.
