HU15 klar til DM

Niels Kliim

VolleyballFarum-Holtes HU15 hold, der er drenge under 15 år, har kvalificeret sig til DM, som spilles d. 3-4 maj i Lyngby. Det blev en kendsgerning, da holdet i søndags vandt sølv ved Sjællands Mesterskaberne.Holdet har sammen med Gentofte været helt suveræne, gennem hele sæsonen og det var da også disse to hold der mødtes i den sidste kamp om Sjællands Mesterskabet. Her var det dog Gentofte der var stærkest og Farum-Holte led sæsonens kun andet nederlag med 0-2. Gentoftes sejr var helt fortjent og Farum-Holtes drenge ønsker dem tillykke.Begge hold kvalificerede sig til Danmarks Mesterskaberne, som afgøres mellem Danmarks otte bedste hold, og her har Farum-Holte store muligheder for, at nå langt, så derfor står den nærmeste fremtid på masser af træning og afpudsning af formen. Bl.a. er holdet inviteret til en international turnering, ligesom der er aftalt træningskampe mod netop Gentofte.