Klinikken "Hos Susanne" er flyttet til nye lokaler, og det blev fejret med en reception tirsdag eftermiddag. På trods af voldsomt snefald, så dukkede der mange mennesker op, der gerne ville se det nye sted.
"Jeg ville gerne have mere plads," siger indehaver Susanne Andersen, der faktisk har fået så meget plads at en kabine kan udlejes til en anden erhvervsdrivende inden for samme fagområde, som Susannes.
Udover flytningen er der også kommet nye varer på hylderne, blandt andet en certificeret økologisk hudplejeserie. De nye lokaler ligger på M.D. Madsensvej 14, 1. sal – det er ovenpå Matas.