Hornstock rocker Herredet

MUSIKFESTIVAL Så er det i dag, omkring 1.000 musikglade mennesker begynder at bevæge sig mod området mellem Skoleskoven og Marbækskolen i Skibby.

Klokken 17 skydes Hornstock Musikfestival i gang for femte år i træk. I år åbnes ballet, som noget nyt, af en DJ.

"Det er jo aldrig sjovt, at være første band, så i år har vi besluttet at prøve åbne med en DJ," siger Klaus Nielsen fra Hornstocks musikgruppe.

DJ Mnotro og hans to pladespillere vil spille tilbagelænet musik ifølge programmet. Men da fredagen, traditionen tro, er den langhårede musiks dag på Hornstock, kan det være et vidt begreb, men der skal nok komme soja i rullen lover arrangørene.

Frem til klokken 00.30 kører det band i band, og endnu en fasttømret tradition lukker fredagen af: Blow gir den gas med flammeshow og fast heppekor.

Lørdag klokken 10 åbnes der op for børnefornøjelserne. Hoppepudeborg, ponyridning og diverse optrædender krydres med toner fra forskellige bands fra byens musikskoler.

Klokken 14.00 genindtager de voksne scenen og så er der dømt blues"n"rock a"la carte frem til klokken halv et.

Søndag klokken 11 er det tid til easy listening for dine øregange. Dem vil der blive kælet for indtil klokken 16, hvor Lasse lukker og slukker.

Det er gratis at slå telt op på Hornstock og bestyrelsen vil i anledning af 5-års jubilæet forkæle overnattende gæster med gratis morgenmad.

Billetter købes i indgangen, 100 korner for en voksen dagbillet.

Se mere på www.horn-stock.dk.

9na