Holte Midtpunkt forkæler dig i weekenden

Foto: Steen Trolle

Smagsprøver, gode råd om makeup og musikalsk underholdning…

Der bliver hygget lidt mere om kunderne i Holte Midtpunkt i den kommende weekend. Under overskriften "Forkæl dig selv eller én du holder af" inviterer butikkerne på tre dages forkælelses-tema, hvor tilbud blandes med demonstrationer og små overraskelser.

"Vi vil gerne hygge lidt ekstra om vores kunder. Vi havde et tilsvarende tema i efteråret, som blev en stor succes. Derfor har vi besluttet at gentage succesen," siger Henriette Gadeberg, der er bestyrelsesmedlem i centerforeningen.

Fredag og lørdag rykker butikkerne ud på torvet med forskellige aktiviteter. Imerco demonstrerer sodastream- og kaffemaskiner, der bydes på jazzmusik fra midtpunktets husorkester og hos Creme de la Creme kan man få hjælp til at lægge en makeup.