
Efter sejren i sidste uge over DMI skal Holbæk op imod B93 i næste runde af pokalturneringen.
Holbæk har hjemmebane i kampen, som endnu ikke har fået fastlagt spilletidspunkt.
B93 spiller i denne sæson i pulje 2 i 2. division og trænes af Morten Rutkjær, der har haft flere trænerfunktioner i Holbæk og er træner på Stenhus Sports College.
Både Holbæk og B93 har åbnet sæsonen i 2. division med en hjemmesejr og et udebanenederlag.