Høvelte i sorg

Flaget vajede i går på halv stang ved Høvelte kaserne på grund af det seneste drab på en dansk soldat i Afghanistan

Foto: Helle Kolding

I forgårs døde den 21-årige konstabel Anders Bjørn Storgaard under en skudveksling i Afghanistan. Den unge soldat hørte til Den Kgl. Livgarde, der har kaserne i Høvelte. Soldaten var sammen med 34 kammerater på patrulje, da denne blev beskudt af Talebankrigere. Efter en voldsom skudveksling blev den danske konstabel dræbt og en anden såret. Privat var Anders Bjørn Storgaard fra Taastrup.