Fred Jacobsen;Martin Warming
Selv om ejeren af Bregnerød Kro i Furesø Kommune var blevet enig med Hørsholm Kommune om at placere flygtninge i 16 af kroens værelser, blev det et nej fra politisk side.
"Vi ønsker ikke at give dispensation fra planloven, da vi ikke mener, at Bregnerød Kro og omgivelserne egner sig til flygtningeboliger. Det er en lille landsby med landlig idyl, og det ønsker vi ikke at ændre på", siger John Ingemann Allentoft (K), der er formand for miljø,- plan- og teknikudvalget i Furesø.
Det både undrer og ærgrer Allan Ludvigsen, der er centerchef for arbejdsmarked i Hørsholm Kommune.
"Det undrer mig, fordi Furesø Kommune tidligere selv har haft planer om at anvende kroen til flygtninge. Og det ærgrer mig, fordi vi har brug for plads til flygtninge. Vi er altid lidt bagud," siger Allan Ludvigsen til Ugebladet.
Centerchefen mener ellers, at Hørsholm Kommune efterhånden er ganske godt med, når det handler om at finde midlertidige boliger til flygtninge. Med afslaget fra Furesø Kommune om at kunne benytte Bregnerød Kro mangler der dog en brik i puslespillet.
Hørsholm Kommune ved også, at jagten på boliger til flygtninge kommer til at fortsætte i samme tempo som hidtil. Kommunen har nemlig fået at vide, at den næste år skal modtage 67 flygtninge – det vil sige samme antal som i år, hvor Hørsholm Kommune har fået tildelt 68 flygtninge.
De fleste bor efterhånden inden for kommunegrænsen. Hørsholm har bygget pavilloner ved siden af rådhuset, brugt det nedlagte plejehjem Hannebjerg i Rungsted, boliger på Selmersbo og kan snart tage Farvergården i Kokkedal i brug, hvor der skal bo flygtninge fra Fredensborg og Hørsholm kommuner.
Derudover bor der flygtninge i et hus på Stampevej og i boliger på Mørdrupvej, Lundehusvej, Moldrupvej og Blovstrødvej, som nu er lavet om til permanente boliger.
