
Ved DM i petanque i Odense fik Line Mie Hjort Christensen sammen med sønnen William seks medaljer med hjem, og nu kan mor og søn blandt andet se frem til EM og til den første fælles kamp i mixeddouble. Claus Engelbrecht fra Høng Petanqueklub blev ligeledes hædret for sin bronzemedalje i veteransingle.
13-årige William Hjort vandt ved junior-DM guldmedaljer i single og triple og sørgede for bronzemedaljer i double og mixeddouble.
William Hjort har tidligere deltaget i en international turnering med juniorlandsholdet i Frankrig, men er ikke tidligere stillet op ved EM. Line Hjort vandt guld i damedouble med makkeren Katrine Junge fra Odense og sølv i mix double.
August byder på en spændende opgave for de to DM-vindere. Familien tager til turnering Travemünde, hvor mor og søn for første gang skal spille sammen i en turnering – og hvor William får sin seniordebut i turneringssammenhæng. I slutningen af september gælder det så EM, der bliver afviklet på en indendørs bane i franske Palavas.
Målet til EM er en medalje. Line Hjort har en sølvmedalje fra 2014, og den skal som minimum matches. Line Hjort tager til EM sammen med Mia Carlsson, Camilla Svensson og Katrine Junge.