Højeste arbejdsløshed i USA i 25 år

Med 216.000 nye arbejdsløse i august har USA nu den højeste arbejdsløshed i et kvart århundrede.

Med en arbejdsløshed på 9,7 procent ved udgangen af august har USA nu den højest registrerede arbejdsløshed i 26 år.

Lidt lys er der dog i sigte. Trods 216.000 flere arbejdsløse i august er der tale om den laveste månedlige stigning i arbejdsløsheden siden august 2008.

Arbejdsministeriet i Washington vurderer, at den lavere stigning i arbejdsløsheden er et tegn på, at krisen er ved at flade ud. Arbejdsgivere ser ikke længere så pessimistisk på fremtiden, og derfor holder de på de ansatte.

Siden krisen begyndte i december 2007 har amerikanske arbejdsgivere nedlagt 6.9 millioner stillinger. Januar i år er den hidtil værste måned, da 750.000 blev fyret.