HK 73’s herrer tabte igen

Efter en god start tog USG over og vandt med 28-16

Foto: Ove Dyrstrøm

Det kører ikke for HK 73's 3.divisionsherrer i øjeblikket. I søndags løb de ind i endnu et nederlag i Otto Mønstedhallen, hvor USG sejrede med de sikre cifre 28-16. Gæsterne fra Frederikssund kom ellers godt fra start og førte med 7-6 efter tyve minutters spil efter flere udmærkede angreb. Desværre løb de derefter ind i en periode med mange brændte chancer på USG's stærke keeper, hvilket gav hjemmeholdet en række kontrachancer, og det var de rigtig gode til at udnytte med syv mål i de sidste ti minutter, så det stod 14-8 ved pausen.