Hillerøds kinesiske mur stod fast

Foto: Mads Hussing

BORDTENNIS Hillerød vandt den første kamp mod Team Vendia fra Brønderslev for en uge siden med 5-3, og dermed kunne Hillerød sikre sig en plads i semifinalen med en sejr på hjemmebane lørdag i FrederiksborgCentret. Huang og Wang vandt hver to kampe over Team vendias to bedste spillere Kim Høgsberg og Daniel Fynsk, og bidrog dermed mest til lørdagens hjemmesejr på 5-2. Efter fire kampe var stillingen 2-2. Huang havde vundet 3-0 over Kim Høgsberg og Wang vandt 3-1 over Daniel Fynsk. Derimod tabte Peter Greczula i en vanvittig spændende kamp med 3-2 til Morten Knudsen. Peter Greczula var foran 9-6 i femte og afgørende sæt, men tabte derefter de sidste fem bolde og tabte dermed sættet og kampen med 11-9. Henrik laxby tabte også sin kamp i fem sæt til Claus Junge.