– nu med dankort
I dag har folk sjældent kontanter mellem hænderne. Det har daglig leder af Havnegrillen, Channie Herlyng, for længst fundet ud af, og derfor har hun med længsel gået og ventet på, at hun fik sin dankortterminal, så kunderne kunne bruge deres dankort, når de skulle nyde en pølse eller en burger på havnen.
– Terminalen kom i sidst uge , og det er så skønt, at vi nu kan tilbyde den service her i Havnegrillen, siger Channie Herlyng.
Hun er fra Ubberup og har siden 1. januar været daglig leder af Havnegrillen efter Britt Bader stoppede.
– Vi er tre faste til at passe grillen og et par afløsere. Vi har åbent fra klokken 11.30 og frem til midnat hver dag hele ugen, siger Channie Herlyng.
Hun er uddannet kontorassistent og får nu også regnskabet at tage sig af.
– Det er helt fint, for det er jeg jo uddannet til, smiler Channie Herlyng.
Hun er rigtig glad for sit arbejde i Havnegrillen og nyder de mange glade kunder, hun møder hver dag.
– Folk er simpelthen så søde og imødekommende og jeg har det rigtig godt med at møde mange forskellige mennesker hver dag.