Handicaproerne vil til Beijing

Vejen har vist sig at være lang – meget lang – fra Furesøen i Holte til det olympiske rostadion i Beijing: Flere tusinde kilometer; en overrumplende regelændring; mangel på folk med et amputeret ben og et forbund, der ikke synes, at der blev roet stærkt nok. "Så man kan vist godt sige, at det har været op af bakke," lyder det med slet skjult underdrivelse fra Lotte Madsen, der er teammanager for handicapholdet i Holte Roklub. Sammen med landstræner Karin Kjeldahl og bruttotruppen på seks roere kæmper og kæmper og kæmper de for at få lov til at ro i Beijing til september. I løbet af vinteren på de indendørs romaskiner og efterhånden som vejret er blevet bedre på Furesøens vand, som da Rudersdal Avis møder holdet lige inden påske. Et hold, der vil til Beijing. Reglerne ændret Men den lange vej kalder på en forklaring. De flere tusinde skulle være ligetil. Der er ret langt til den kinesiske hovedstad, hvor 2008's Olympiske Lege er lokaliseret – og umiddelbart efter er selv samme by vært for de Paralympiske Lege (PL) for handicapudøvere, hvor handicaproning for første gang nogensinde er på programmet. I netop den disciplin lå Danmark godt til, da en gruppe ildsjæle i og omkring Holte Roklub havde samlet et hold på fire synshandicappede, der fik så godt glid i båden, at det rakte til en fornem 5. plads ved VM i 2004. Så der syntes at være noget at bygge videre på. Men så var det, at det internationale roforbund FISA i 2006 med ét ændrede reglerne. Max to synshandicappede i båden, hvorfor handicapholdet meget pludseligt stod med lidt vel rigeligt mange svagtseende og alt for få roere med amputerede ben. Ja, faktisk ingen. "Så vi blev sådan set over night sat ud af spillet og kunne ikke bruge til alverden, at vi havde fire gode synshandicappede roere. Og det er ikke ligefrem nemt at finde unge fyre med amputerede ben, som vi skulle overbevise om at træne seks gange om ugen," fortæller Lotte Madsen. Men selv det lykkedes – blandt andet med hjælp fra Sahva, der laver hjælpemidler til bevægelseshandicappede – så rotruppen nu har to roere med amputationer. Og så roede de videre i Holte frem imod VM i 2007, hvor det nysammensatte hold 'bare' skulle være en af de seks første over stregen i vandet får at have kvalificeret sig til PL. Man ak nej. De kom aldrig af sted. Dansk Roforbund mente ikke, at de roede stærkt nok til, at Danmark skulle være repræsenteret ved det VM. Og så er det mildest talt svært at kvalificere sig til PL. Projektet stoppet Og det er så egentlig her, handicapholdet er i dag. De kæmper og kæmper og kæmper stadig med årerne. For de har én sidste chance. Den 10. maj drager båd og besætning til München, hvor de i et felt, ingen endnu kender sammensætningen af, skal bliver nummer ét eller to for at kvalificere sig til PL. "Det skal simpelthen bare lykkedes," siger den 42-årige Kenneth Kronborg, der mangler venstre ben under knæet, efter formiddagens træning. "Jeg har altid roet og var allerede småtilknyttet holdet ved VM i 2004 som reserve, men har så arbejdet i Dubai i flere år. Da jeg kom hjem, ringede Lotte og spurgte, om jeg ville være med. Men projektet blev stoppet igen i juli sidste år, fordi der ikke rigtig var fremgang i roningen, og det var måske præget af for meget useriøsitet og for meget frihed." Men det blev genoptaget – med helt andre forhold, fortæller den 27-årige synshandicappede Anders Olsen, der er en af de yngre i båden. Landstræneren Karin Kjeldahl fik overbevist roerne om, at det kunne lade sig gøre. Og siden har holdet kæmpet. De udover Kenneth Kronborg og Anders Olsen består af den synshandicappede Lena van der Keur; den benamputerede Margit Pedersen (det er de fire, der sammen med styr-kvinden Lin Gjerding skal til München til Maj); den synshandicappede Annette Bredmose, samt den synshandicappede Anders Rasmussen.