Haarder overrasket over Ørums exit

Bertel Haarder er overrasket over bruddet mellem regeringen og Kristendemokraternes Per Ørum Jørgensen.

Sundhedsminister Bertel Haarder ankommer   (Foto: JENS NØRGAARD LARSEN/Scanpix 2011).
Sundhedsminister Bertel Haarder ankommer (Foto: JENS NØRGAARD LARSEN/Scanpix 2011).

Sundhedsminister Bertel Haarder havde ikke ventet, at Kristendemokraternes parlamentariker, Per Ørum Jørgensen, ville forlade Finansministeriet.

– Jeg er overrasket over, at Per Ørum Jørgensen forlader forhandlingerne, siger sundhedsministeren.

Han mener dog, at regeringen kan få flertal for sin 2020-pakke andetsteds.

– Nu er det op til forhandlingslederen (finansministeren), om han vil indkalde løsgængeren Pia Christmas-Møller.

Per Ørum Jørgensen går, fordi han ikke kan enes med regeringen om en sundhedspakke på grund af uenighed om akutfunktioner på sygehusene i Holstebro, Svendborg og Næstved.

Kristendemokraten slog allerede tirsdag aften fast, at han og regeringen befinder sig på hver sin planet m at bevare akutmodtagelse i Holstebro, Næstved og Svendborg.

Alligevel stod Per Ørum Jørgensen onsdag fast på sine krav, da han mødte op til nye forhandlinger om sundhedspakken.

Kristendemokraternes enlige repræsentant i Folketinget sidder i flere sammenhænge på det afgørende 90. mandat, og derfor er det med hans stemme, at grænsekontrollen og en styrket indsats mod kriminelle bander og hjemmerøverier har fået flertal.