Håbløst i Herning

Foto: René Larsen

Nordsjælland Håndbold sank dybere ned i moradset ved at tabte 32-20 i Messecenter Herning til HC Midtjylland i en kamp, hvor man til tider troede, at Nordsjælland hverken kunne kaste eller gribe.

Det var en rædselsfuld kamp, og det var der fra første fløjt.

I Nordsjællands første angreb smed unge Frederik Bentsen bolden væk, og HC Midtjylland løb ned i den anden ende og fik scoret til 2-0 på straffekast – samtidig med at Dan Beck-Hansen pådrog sig en udvisning.

Sådan fortsatte det, og efter syv minutters spil må Nordsjælland enlige stregspiller og forsvarskæmpe igen ud på bænken med en udvisning.

Så meldte usikkerheden sig for alvor hos Nordsjælland og HC Midtjylland øgede til 9-2.

Midtvejs i 1. halvleg havde Ian Marko Fog allerede brugt to timeouts, og der var skiftet ud på alle pladser – på nær playmaker Cornelius Kragh.

Det lignede den fuldstændige ydmygelse. Nordsjælland var bagud 12-4, men på ti gode minutter – de eneste i kampen – fik Nordsjælland alligevel skabt en smule spænding.

Jonas Løkken reducerede til pausestillingen 15-11, men i sidste sekund pådrog Nicolai Pedersen en udvisning, så Nordsjælland skulle starte 2. halvleg i undertal.

Og det gik ikke godt. Nordsjælland startede 2. halvleg lige så håbløst som 1. halvleg. HC Midtjylland scorede halvlegens fire første mål – heraf tre af Martin Hansen.

Så var Nordsjælland bagud 19-11, og resten fortjener kun at gå i glemmebogen.

HC Midtjylland kunne dog glæde sig over den første sejr i ti kampe – senest sejr var mod, ja, Nordsjælland.