Guld til KIK-løbere ved Copenhagen Marathon

Foto: Claus Dalskov

LØB Kokkedal Idræts Klub havde fire løbere med til Copenhagen Marathon.

Mere end 5.000 løbere stillede til start, og mere end 4.600 gennemførte marathonløbet i frisk vejr med vind og enkelte regnbyger, men dog godt vejr til marathonløb.

Bertil Nilsson gennemførte sit første maraton på 4 timer og 32 minutter, Flemming Høeg Nilsson gennemførte på 3 timer og 36 minutter, Egon Erlandsen på 4 timer og 22 minutter og Ib Lange på 4 timer og 28 minutter.

De tre sidstnævnte vandt desuden holdkonkurrencen i DM for veteraner i aldersklassen 60-64 år.

Dermed sikrede KIK sig tre flotte guldmedaljer.