Garde gav koncert og blev anerkendt

Anerkendelse til garden.

Karen Hemmingsen kunne som formand for Prins Jørgens Garde, byde velkommen til gardens forårskoncert på Vordingborg teater i lørdags.

Siden Prins Jørgens Garde kom ind under Vordingborg Musikskole, har det været tradition at en elev fra musikskolen gæsteoptrådte i forbindelse med gardens forårskoncert. I år var det violinist Gustav Ranum, der opførte et præludium og en allegro.  

Efter kocerten bad såvel borgmester Knud Larsen som kulturudvalgsformand Eva Sommer-Madsen om ordet. Begge roste garden for koncerten og udtrykte på kommunens vegne stolthed over, at garden holder til her og er en stor ambassadør for kommunen rundt om i verden.  Som tegn på kommunens anderkendelse uddelte de en lille kommunenål til uniformen til hver af garderne. 

mille