Galleri har fået navn: ‘Galleri Konge’

Thorbjørn Bosse Olander har navngivet sit galleri på Kongevejen

Foto: Michael Braunstein
 Foto fra www.gallerikonge.dk.
Foto fra www.gallerikonge.dk.

galleri Kunstneren Thorbjørn Bosse Olander har nu navngivet sit galleri i det gamle skovløberhus 'Rødeporthus' på Kongevejen 99, og navnet er blevet: 'Galleri Konge'.

'Jeg har ofte gemt en lille kongekrone i mine malerier, som en lille reminder om, at man ikke må glemme eventyret, og med en placering på Kongevejen synes jeg, at det oplagte navn til galleriet derfor var 'Galleri Konge',' skriver Thorbjørn Bosse Olander til Allerød Nyt.

Han oplyser, at han samtidig har besluttet at holde åbent alle torsdage i lige uger mellem kl. 15-17, første gang 9. august. Her vil han byde alle interesserede på en kop the eller kaffe og en lille kage.

'Derudover har jeg netop åbnet op for min nye hjemmeside www.gallerikonge.dk, hvor man kan se lidt om mig og mine malerier,' beretter Thorbjørn Bosse Olander.