Fyrværkerisælger uden kort lunte

Foto: Karsten Kjærgaard

KRUDT I ….. »Et godt nytår er et nytår med meget få skader.« Michael Larsen, ejer af Tinghøjgård Fyrværkerifabrik i Ølstykke, er glad. Han har netop overstået årets travleste dage på arbejdspladsen, og modtaget meldinger om antallet af fyrværkeriskader nytårsaften.@Brød.9.indryk:»Jeg hørte om blot seks øjenskader i år, der var vist 11 sidste år,« siger han.»Men for få år tilbage var der jo nærmest 40 hvert år, så det er flot må man sige.«Michael Larsen tildeler æren for det store fald i antal skader til forbedringer af beskyttelsesbrillerne og faldet i salg af ulovligt fyrværkeri. Og så er det tilladte fyrværkeri blevet mere sikkert at have med at gøre.»Det store knaldfyrværkeri er blevet forbudt og der er gjort meget for at få bedre kvalitet. Det er meget sikrere end før i tiden,« forklarer han.Michael Larsen kan ikke lokkes til at løfte sløret for nytårsdagenes omsætning, men med 12-15 ansatte på arbejde i perioden og over 100 biler i kø udfor fabrikkens butik nytårsaften, så er det ikke svært at regne ud at det er i disse dage, Michael Larsen henter en stor del af årets omsætning. Selv om man med hans egne ord ikke bliver rig af at sælge fyrværkeri. Til gengæld får man trofaste kunder.»Vi har kunder, der ringer herud og melder afbud, hvis de ikke kan nå at komme herud, det er da kundeloyalitet, der vil noget,« siger han med et smil.