Furesø er i top-10 i administrative udgifter

Af Flemming Oppfeldt, Søvej 5, Farum:

Så har Velfærdsministeriet offentliggjort de seneste nøgletal, hvor alle kommuner i Danmark kan sammenlignes. De nyeste tal er baseret på regnskaberne for 2007.

Konklusionen er klar: der er masser af penge at spare i Furesø kommune, uden at det kan mærkes hos borgerne.Når det gælder udgifter til såkaldt overførselsindkomst i den erhvervsaktive alder, så er udgifterne steget med 2600 kr. målt pr. indbygger i de seneste 6 år, samtidig med at ledigheden er forsvundet. Det svarer til et merforbrug på op mod 100 millioner kroner.

En af årsagerne til, at det er gået så galt, kunne Berlingske Tidende og Nyhedsbrevet Agenda fortælle om i torsdags: Furesø Kommune overtræder konsekvent loven og undlader at tilbyde borgerne en undersøgelse af deres resterhvervsevne og tildeler borgerne førtidspension i flæng. Kun fire kommuner i hele Danmark er mere sjuskede end Furesø på dette område.

Når det gælder administration så bruger Furesø 6929 kroner pr. indbygger. Der er kun 14 kommuner i Danmark som bruger flere penge til administration. Når jeg fraregner de fire små ø-kommuner, Læsø, Samsø, Fanø og Ærø, som er uden for kategori, så er der kun 10 kommuner som er dyrere end Furesø, når det gælder administrative omkostninger. Hver gang der er en kommune der er dyrere end Furesø, så er der syv kommuner der er billigere.

Heroverfor bliver det sagt, blandt andet fra Jesper Bach og Søren Lester i sidste uges udgave af Farum Avis og Værløse Nyt, at jeg ikke kan sammenligne Furesø med f.eks. landsgennemsnittet. Jesper Bach vil derimod have, at jeg skal sammenligne Furesø med nogle af de allerdyreste administrative kommuner i Danmark. Borgmesteren sammenligner sig bl.a. med en række kommuner på den Københavnske vestegn. Det er kommuner som har mange indvandrer og som løser store sociale opgaver.

Men virkeligheden er, at Furesø kommune er rustet med nogle af Danmarks dygtigste og driftigste borgere, som nemt kan klare mange ting selv og meget sjældent skal trække på hjælp fra f.eks. rådhuset. Når det gælder andelen af borgere med videregående uddannelser, så viser de seneste nøgletal at 38% af indbyggerne har en sådan. Det er det fjerde højeste i Danmark. Kun overgået af Rudersdal, Lyngby og Gentofte.

Det er derfor på alle måder urimeligt at afvise en seriøs diskussion om nøgletal, under henvisning til at Furesø Kommune skal sammenligne sig med kommuner, hvor befolkningen i almindelighed er dårligere uddannet, svagere rustet og har mange problemer at løse.

I virkelighedens verden burde Furesø Kommune kun have brug for en lille og nem administration, som løser opgaverne for de meget få der har et egentligt behov.

Hvis en privat virksomhed har en krise, så sker det aldrig, at den prøver at sammenligne sig med andre virksomheder som står i skidt til halsen. Så vil en af løsningerne være at sammenligne sig med de bedste erfaringer og prøve at få disse erfaringer oversat til virksomheden. Hvorfor skal Furesø Kommune så sammenlignes med de dårligste? Hvorfor ikke bruge nøgletallene rigtigt og finde de bedste eksempler fra de forskellige områder i Danmark og indføre det i Værløse og Farum?

Som inspiration vil jeg henvise til f.eks. Holbæk Kommune. Den bliver administreret så billigt, at Furesø Kommune ville kunne spare 64 millioner kroner alene i administration ved at overgå til Holbæk-model. Jeg efterlyser en mere pro-aktiv debat og jeg efterlyser, at flere rejser spørgsmålet: hvorfor kan det lade sig gøre?

De seneste nøgletal og sammenligningerne som er faldet Jesper Bach og Søren Lester for brystet kan læses i sin helhed på Venstres hjemmeside www.furesoe.venstre.dk