Fuld mand ramt af flugtbilist

Foto: Jens Berg Thomsen

En 61-årig beruset mand blev torsdag aften kørt ned af en flugtbilist i Hillerød. Uheldet skete på Nordstensvej omkring klokken 19.50, står der på døgnrapporten.

Manden slingrede ud på vejen fra fortovet, og her blev han ramt af en ældre, grå VW Passat. I bilen sad der ifølge vidner en "buttet mand" med "et lidt rundt hoved." Bilens registreringsnummer begynder muligvis med "XE".

Nordsjællands Politi har ikke noteret nogen skader på den 61-årige mand på døgnrapporten. Han kommer fra Humlebæk.