Frivillige ønskede godt nytår

Nytårskur i Græsted og Helsinge

Fotos: Jan F. Stephan

Frivilligcentrene i Græsted og Helsinge har i den forgangne uge inviteret indenfor til nytårskure, for at ønske godt nytår til de mange engagerede frivillige, til de lokale politikere, og andre venner af huset.

En god tradition i de lokale frivilligcentre har bidt sig fast, og en kærkommen lejlighed til at kigge tilbage på det forgangne år og frem på det nye, er komet for at blive at dømme efter den gode stemning og det fine fremmøde.

Bente Haugaard og Rikke Njust fra Frivilligcenter Helsinge fremhævede på tirsdagens nytårskur i Helsinge, at i særdeleshed arbejdet med de lokale flygtninge var en af årets store succeser. Derudover blev der fokuseret på permanente fysiske rammer i fremtiden. I Græsted fokuserer man ligeledes på mere plads i fremtiden, og det vil også være i fokus hos daglig leder Tina Nørgaard.

"Det jeg hæfter mig mest ved af positive oplevelser fra 2016 er, at på trods af lederskifte, og jeg kom ind i huset i stedet for Jan Most, så er tingene og aktiviteterne fortsat ufortrødent, og gejsten og engagementet er uændret stort. Det er jeg personligt meget, meget glad for som ny daglig leder", siger Tina Nørgaard til Ugeposten, og vil helst undgå at fremhæve den ene konkrete aktivitet frem for den anden.

Yderligere info om frivilligcentrene kan findes på:

frivilligcenter-graested.dk

frivilligcenter-helsinge.dk

Gisli