Fra Frederik IV til kronprins Frederik

FREDENSBORG: Kongefamiliens interesse for og brug af Fredensborg Slot har vekslet gennem tiderne.

Der var en tid da slottet var et magtpolitisk centrum, og tider hvor slottet stod ubenyttet. I et historisk tilbageblik ser Fredensborg Aftenskole også på kongehusets indflydelse på dagliglivet i Fredensborg kommune dengang og nu, og lægger op til debat om hvilken betydning kongeboligen har for borgerne i Fredensborg og omegn.

Det er foredragsholder og journalist Lars Ringholm der torsdag den 9. november kl. 19 holder foredraget i Lindehuset, Jernbanegade 28 i Fredensborg.

Man kan tilmelde sig arrangementet på 48 48 40 17 eller

www.fredensborg-aftenskole.dk

og der er gratis adgang.