Fra Allerød til Afrika

Foto: Mads Hussing

Torben Willer kører fra Allerød i den kommende uge, og endestation efter 15.000 km og fem-syv ugers kørsel er verdens højeste fritliggende bjerg Kilimanjaro. Bjerget ligger i Tanzania i det østlige Afrika. Turen går gennem Europa, til Tyrkiet, Syrien Og Jordan. Det er kun den ene vej der skal køres i bil, for Torben lader bilen stå dernede. Når Torben kommer hjem er det meningen at oplevelserne skal formidles ud via film, billeder, artikler og foredrag. Torben Willer var inviteret til natåbent af Click i Allerød, der også har hjulpet med fotoudstyr. Turen kan følges på Torbens hjemmeside kbh-kili.dk.