Fakta: Bier i Danmark
Regeringen vil gerne øge antallet af økologiske biavlere i Danmark fra 14 til 300 inden for tre år. Men opstilling af bistader i værdifulde naturområder vil skade de vilde bier, advarer forskere.
* I Danmark er der registreret knap 290 arter af bier, hvoraf honningbien er én. De fleste bier er enlige, hvor hunbierne bygger hver deres rede.
* Der er herhjemme 29 arter af humlebier, hvoraf de 21 bygger rede og lever i kolonier med en dronning og arbejderbier – ligesom honningbien.
* Ud af 287 vildtlevende biarter i Danmark er de 50 ikke set siden 1974. Mange oprindelige arter anses nu for uddøde. 23 arter er nytilkomne siden 1974. 125 arter er stadig almindelige og vidt udbredte.
* Både honningbier og vilde bier spiller ligesom andre insekter en vigtig rolle som bestøvere af planter.
* 5-6 procent af den nuværende globale fødevareproduktion er direkte afhængig af dyrs bestøvning (insekter, krybdyr, fugle eller pattedyr). Markedsværdien heraf er 235-577 milliarder dollar årligt (2015).
* Der er omkring 7000 biavlere i Danmark. Et par hundrede af dem er erhvervsavlere, mens resten er deltids- og hobbyavlere. 14 er økologiske biavlere. De har tilsammen 115.000 bistader.
Kilde: IPBES i Danmark (Platform for biodiversitet, natur og økosystemtjenester – med sekretariat på Københavns Universitet), Danmarks Biavlerforening og forskere ved universiteterne i København, Aarhus og Cambridge.
Det kan skade statens naturområder og Danmarks vilde bier, hvis regeringen får mangedoblet produktionen af økologisk honning.
Det mener en gruppe danske forskere. De advarer mod at udsætte flere honningbier for at avle økohonning i landets Natura 2000-områder. Arealerne rummer særligt værdifuld natur, som EU forpligter os til at beskytte.
Blandt de kritiske røster er Carsten Rahbek, professor i biodiversitet ved Københavns Universitet.
– Hvorfor skal vi sætte produktionsdyr ud i fredede områder, der i forvejen er under enormt stærkt pres på grund af pesticider og manglende plads? Det kan få negativ effekt for naturen, siger Carsten Rahbek.
Han frygter, at honningbierne i kampen om føde vil fortrænge de vilde bier, hvis antal i forvejen styrtdykker i naturen. Honningbier kan også videregive sygdomme og parasitter til vilde arter.
Over hele kloden spiller både honningbier og vilde bier en vigtig rolle som bestøvere af landbrugsafgrøder.
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde-Larsen (V) lempede i marts 2017 reglerne for økologisk honningavl.
Med lempelsen blev det økologiske honningareal med ét 20 gange større end før – som at gå fra Rømøs areal til Lolland-Falsters.
Det ventes at forøge antallet af øko-biavlere fra 14 i dag til 300 avlere i 2020.
Biavlerne må nu placere deres gårde, så økologisk honning fremstilles med mindst 95 procent nektar og pollen, som bierne har indsamlet fra økologiske og miljøvenligt drevne arealer eller naturarealer inden for tre kilometer.
Det vil i praksis sige på statslige naturområder.
Ifølge Carsten Rahbek bør vi af forsigtighedshensyn undgå biavl i områder, der er særligt udlagt til natur.
Seniorforsker Yoko Dupont fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet er ikke overbevist.
– Hvis man sætter vilde bier ud ved siden af en stor honningbigård, ser man selvfølgelig nogle effekter.
– Men kommer man 100 meter længere væk fra bistaderne, er der slet ikke samme tæthed af honningbier mere. Der sker en fortynding i landskabet, siger Yoko Dupont.
Hun peger på, at ukrudtsmidler samt mangel på blomster og redesteder er mindst lige så store problemer for de vilde bier.
I Danmarks Biavlerforening er man ked af diskussionen, siger konsulent Ole Kilpinen.
– Det kan være et problem ganske få steder. Men de allerstørste problemer for både honningbier og vilde bier er pesticider og manglende fødegrundlag, siger han.
