
Det har længe undret forskerne, hvordan det er fysisk muligt for pingvinen at foretage 20 minutters dyk i jagten på fisk og blæksprutter.
Men det har et amerikansk-canadisk forskerhold nu klarlagt, og resultaterne er netop blevetoffentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The Journal of ExperimentalBiology. Det skriver Experimentarium.dk.
– Når pingvinernes muskler løber tør for ilt efter små seks minutter, slår pingvinerne over til en iltfri forbrænding, som bliver ledsaget af en uundgåelig ophobning af mælkesyre, siger professor Peter Teglberg Madsen fra Aarhus Universitet til Experimentarium.dk.
Pingvinerne kan dykke i op til 14 minutter med en stadig højere koncentration af mælkesyre. Det ville have lammet musklerne hos ethvert menneske. Den nye forskning viser også, at muskler hos pingviner godt kan arbejde på trods af meget høje koncentrationer af mælkesyre.
– Det er – sammen med en generel tolerance for lave iltniveauer i kroppen – forklaringen på, at pingvinerne kan svømme i op til 20 minutter under vand.
De nye opdagelser er kommet i hus ved, at forskerne tog en tur til Antarktis. Her udstyrede de 16 kejserpingviner med elektronisk udstyr, der kunne måle iltkoncentrationen i pingvinernes brystmuskler i løbet af deres dyk.
Medaljen har dog også en anden side for pingvinerne, når de er kommet op på isen igen.
– Pingvinen vil have en stor iltgæld, når den kommer op til overfladen, og derfor vil der gå lang tid, før den atter drager ud på et nyt undersøisk togt, siger Peter Teglberg Madsen.
Pingvinen har en stor konkurrent i kaskelothvalen, der kan holde sig under vand i to timer. Men Peter Teglberg Madsen kårer alligevel pingvinen som vinder.
– Da kaskelothvalerne er så store og har et lille stofskifte per kilo kropsvægt, så er det faktisk mere imponerende, at en 23 kilo pingvin kan dykke i 20 minutter sammenlignet med en 50 tons kaskelothval, som kan dykke i to timer, siger han.