Forsker efter dom: Tvangsægteskaber er overdramatiseret

Der skulle gå otte år, før anklagemyndigheden rejste den første straffesag om tvangsægteskab.

Retten på Frederiksberg har tirsdag afsagt dom i straffesagen mod en far, der sammen med sin hustru ville tvinge deres 17-årige datter til at gifte sig. Arkivfoto.
Retten på Frederiksberg har tirsdag afsagt dom i straffesagen mod en far, der sammen med sin hustru ville tvinge deres 17-årige datter til at gifte sig. Arkivfoto.

Tilbage i 2008 valgte politikerne på Christiansborg at lade en særlig passage i straffeloven handle om tvangsægteskaber.

Ikke desto mindre skulle der gå mere end otte år, før loven blev taget i brug.

Tirsdag straffede Retten på Frederiksberg en 42-årig mand med tre et halvt års fængsel for at ville tvinge sin teenagedatter til at lade sig gifte.

Gennem næsten to måneder blev den i dag 18-årige kvinde holdt indespærret i Pakistan, mens forældrene arbejdede på at gifte hende væk.

Ifølge ph.d.-studerende Sabba Mirza, der forsker i "æresrelateret" lovgivning på Københavns Universitet, er det imidlertid påfaldende, at sager om tvangsægteskaber er så sjældne.

– Der har været en tendens til, at man overdramatiserer det her fænomen, siger forskeren, der har en fortid på University of Oxford.

Hun mener, at indførelsen af bestemmelsen om tvangsægteskaber i straffeloven har været et politisk selvmål.

– Formålet med den her bestemmelse var, at den skulle sende et signal om, at tvangsægteskaber var noget, vi tog afstand fra.

– Men i og med at vi ikke fik nogen sager, begynder man at tvivle på, om der overhovedet forekommer tvangsægteskaber. Man begynder måske også at tvivle på, om de ansvarlige myndigheder er i stand til at få sagerne indberettet, siger Sabba Mirza.

Hendes påstand er dog langt fra, at tvangsægteskaber ikke finder sted i Danmark.

– Det, der aldrig bliver anmeldt, det hører vi jo ikke om.

– Men samtidig tyder meget altså på, at de unge er blevet mere bevidste om deres rettigheder. De er i stand til at sige fra, inden det kommer til et tvangsægteskab, siger hun.

I organisationen Etnisk Ung påpeger projektchef Susanne Willaume Fabricius desuden, at mange unge tøver med at gå til politiet.

– Det kan være meget ensomt. Det kan være, at man bliver udstødt fra familien og hele ens netværk. Der kan være repressalier og vold, siger hun.

I sagen fra Frederiksberg er det netop kommet frem, at datteren af frygt for sin sikkerhed må leve på en hemmelig adresse. Hun er udstyret med en overfaldsalarm, og hun har hverken kontakt til forældre eller søskende.

I år har Etnisk Ung modtaget 184 henvendelser fra personer, der frygtede et tvangsægteskab.