Ledøje-Smørum tog lørdag mod Værløse på hjemmebane. Kampen var en hård nedrykningsduel, da de to hold begge ligger lige under stregen, men lørdag trak LSF det længste strå og vandt 3-1.
Med seks point i de to sidste kampe, optimisme og tro på oprykning har LSF nu fået energi til de næste kampe med to flotte præstationer. Weekendens hjemmekamp mod et af de andre nedrykningstruede mandskaber afstedkom, da også tre utrolig vigtige point og var næsten en af de såkaldte sekspoint-kampe.
Med sejren og den positivisme og selvtillid den har givet LSF kan de kigge frem mod de to næste nøglekampe. De har al mulig grund til at komme over stregen, da de skal spille mod først AB Tårnby og dernæst Jægersborg. Begge hold ligger under LSF og der er altså gode muligheder for, at LSF tager de nødvendige point til at komme over stregen inden slutspurten og det hårde program sætter ind.