Det er ikke kun det faktum, at SFO-planen nu er taget op igen, der gør Erik Rasmussen, formand for skolebestyrelsen på Hareskov Skole, vred på kommunen.
Han erklærer sig også rystet over, at der ikke har været nogen orientering fra politikernes side forud for det ekstraordinære skoleudvalgsmøde tirsdag og byrødsmødet i næste uge.
"Det er jo en almindelig, demokratisk proces at høre de involverede parter. Derfor vil vi overveje at bede tilsynsmyndighederne om at kigge på sagen", siger Erik Rasmussen, der kalder forslaget for en "lyssky forretning".
Derudover vil han nu tage kontakt til politikerne for at få gennemført en høring og meget gerne et borgermøde om sagen, inden byrådet skal behandle forslaget endeligt den 25. juni.
Argumenterne fra Ulla Rasmussens side om de gode eksempler på SFO'er i Århus og Mariager preller af på Hareskov-formanden:
"Jeg er da imponeret over, at man skal helt til Jylland for at finde tilfredse familier. Det her handler om, at vi har nogle fantastiske fritidsklubber der virker. Går vi først over til SFO, får vi dem aldrig tilbage igen."
Også Klaus E. Olsen, formand for skolebestyrelsen på Solvangskolen, har svært ved at finde noget positivt at sige om udsigten til SFO'er i Furesø: "Jeg er særdeles overrasket over, at det for nu for tredje år i træk bliver foreslået at lave fritidshjem om til SFO'er. Det tærer jo på politikernes troværdighed, når de i de seneste to år offentligt har bedyret, at "det kunne de da aldrig finde på". Vi kan åbenbart ikke stole på, når politikere "lover" noget. At man forsøger at beskrive SFO-ordninger med "reklameindslag" fra glade SFO-forældre fra særligt udvalgte kommuner må man vist kalde manipulerende. Det er i alt fald ikke et balanceret indlæg, der beskriver både fordele og ulemper".
Klaus E. Olsen mener, at politikerne må spørger sig selv, om de ønsker pædagogik og trivsel eller blot opsyn.
"Så vidt vi har forstået, så stilles der i SFO'er ingen krav til pædagogisk personale – og det må konstateres at erfaringer fra flere andre kommuner viser, at det ender med opsyn fremfor pædagogik – netop fordi der er så mange børn."
Han tilføjer, at en højere takst ikke nødvendigvis i sig selv er kritisabelt:
"Prisforhøjelser er jo en skjult skattestigning for især børnefamilierne. Mange vil sikkert gerne betale mere for en højere kvalitet, men jo ikke for en ringere."
