
Rally: Brian Madsen, Slagelse, førte den store 4WD-klasse inden 2. DM-afdeling i Juelsminde, og det gør Slagelse-køreren stadig. Selvom han måtte "nøjes" med andenpladsen.
Ib Krag, der udgik af 1. afdeling, skabte allerede den fornødne afstand til Brian Madsen på de tre første prøver.
– Jeg tog en forkert beslutning. Jeg valgte hårde dæk – for hårde viste det sig. Så på de tre prøver tabte jeg hele 20 sekunder til Ib Kragh. Så jeg skiftede til blødere dæk, og fra prøve 4 til 12 var jeg otte sekunder hurtigere end Kragh, fortæller Slagelse-køreren, der vandt fem ud af de 12 prøver.
Den med spænding imødesete danmarkspremiere på to prøver i Juelsmindes centrum endte uafgjort med én sejr til hver.
– Som jeg sagde inden løbet, har Krag et godt lokalkendskab. Vi kørte lige forbi hans hus, griner Brian Madsen.
Læs mere i Sjællandske mandag.