Foreninger går fri af besparelser

I Konservative og LokalListen lægger vi rigtig stor vægt på at sikre gode vilkår for kommunens børn og unge, og i den forbindelse spiller foreningslivet, hvor mange frivillige yder en stor indsats i aktiviteter netop for børn og unge en meget vigtig rolle. Mange børn og unge går til badminton, fodbold, skak eller spejder eller noget helt femte, og har det godt og sjovt mens de både lærer noget, udvikler deres sociale evner og får en masse motion.

På opfordring fra  de Konservative og LokalListen holdes tilskud til foreningernes børne- og ungdomsarbejde udenfor de besparelser, der er så nødvendige på næste års budget. I stedet findes besparelserne indenfor kulturudvalgets centrale puljer og ejendomsadministration. Det er en god løsning, og vi er glade for, at der står et enigt kultur- og fritidsudvalg bag prioriteringen.