Danskerne kan skyde en hvid pind efter at kunne gå frit i nye randzoner, der er en bræmme på ti meter langs vandløb og rundt om søer, som regeringen har lovet. Det kan være mange år, og sker måske aldrig.
Det skriver Nordjyske Stiftstidende.
Offentligheden får adgang gennem naturbeskyttelsesloven, men danskerne kan først færdes frit i takt med, at arealerne bliver nye naturområder.
Niels Peter Nørring, som er direktør for Energi og Miljø i Landbrug & Fødevarer, påpeger, at et tidligere landbrugsareal først bliver et naturareal, når vegetationen har udviklet sig meget alsidigt.
Han henviser til en afgørelse om brakarealer fra Naturklagenævnet. Danskerne får som hovedregel ikke adgang efter fem år.
Det kan vare en snes år. Hvis landmanden bruger randzoner til høslæt, er der ikke offentlig adgang, fordi han dyrker landbrug,
Niels Peter Nørring har bedt fødevareminister Mette Gjerskov (S) orientere offentligheden.
Hun opfordrer i en kampagne sine landsmænd til at opføre sig ordentligt i randzoner. "Det tager tid at udvikle ny natur, og man får først adgang til randzonerne, efterhånden som de udvikler sig til en naturtype", hedder det i kampagnen.
Mette Gjerskov tog ingen forbehold, da hun i februar lancerede sin ændring af VK-regeringens lov om randzoner.
Da lovede hun at fjerne adgangsforbuddet, så snart loven trådte i kraft.
