Som ung kom Rasmus Østrup Møller – som så mange andre unge – med i en slags 'klub'. En politisk klub. Og den var ganske tæt beslægtet med den samme 'klub', han fortsat sværger til i dag.
"Jeg blev involveret i politik for over 30 år siden sammen med Thomas Lykke. Vi var Østrup Møller-brødrene og Lykke Pedersen-brødrene, som stiftede vores egen lille, lokale afdeling af DSU (Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, red.)," fortæller Rasmus Østrup Møller.
Siden da fik politik bid i ham.
"Vi havde jo 80'erne som et ualmindeligt godt årti at blive politisk bevidste i. Da Schlüter-regeringen kom til i 1982, var det et stort nybrud, fordi politik blev meget ideologisk, og det var ret nemt at blive optaget af. Og dét, jeg kunne gøre, var at rende rundt og prøve at overbevise andre om vores politiske holdninger."
At Rasmus Østrup Møller skulle blive bidt af politik, lå måske i kortene – i hvert fald kom han fra et hjem, hvor holdningerne blev delt og argumenterne udfordret.
"Jeg har to ældre brødre, og de var skarpe – det er de stadig. Og man skulle stå ualmindeligt tidligt op for at få et ord indført," fortæller han.
Samtidig er han med egne ord "født indigneret", så han løb aldrig tør for emner, der kunne fange den politiske og menneskelige interesse.
"Jeg har altid syntes, at der var noget, som var uretfærdigt – der var for stor forskel på rig og fattig, for stor forskel på markedets præmisser og så videre."
Måske er det netop den sociale indignation, der spiller ind, når Rasmus Østrup Møller – lidt forsigtigt – indrømmer, at Socialdemokratiet på landsplan i hans optik kan ligge for meget under for en højredrejning. Trods højredrejningen har han dog holdt fast i det parti, hvor det hele begyndte. Men det tog nogen tid, fra han slap det ungdomspolitiske engagement, til han igen blev politisk aktiv i Fredensborg Kommune.
Efter at have boet i København i flere år, flyttede Rasmus Østrup Møller i 2004 med sin familie til Humlebæk. Her blev han hurtigt opfordret af Thomas Lykke Pedersen til at melde sig ind i den lokale partiforening og stille op til kommunalvalget allerede i 2005.
I 2013 blev posten som nyvalgt byrådsmedlem en realitet. Og på trods af Rasmus Østrup Møllers tidligere erfaringer fra politik – og fra knap 20 år, hvor han som først økonomichef og siden administrationschef i Serviceforbundet under LO har høstet viden om den forvaltningsmæssige side af bordet – var der meget at lære som ny i byrådet.
"De første tre måneder holdt jeg godt fast i bordpladen for ikke at blive kørt ud af folk med mere erfaring. Jeg vil sige, at jeg har lært på den hårde måde, at nogle ting skal formuleres meget nøjagtigt – men jeg synes, at jeg er blevet taget godt imod. " siger Rasmus Østrup Møller.
Skulle man ændre noget i processen i byrådssalen, skulle man ifølge Rasmus Østrup Møller se lidt på taletiden.
"Det kunne godt effektiviseres mere – og det gælder os alle sammen. Når man melder sig på banen, skal det ikke bare være med snak."
Hvor Rasmus Østrup Møller mener, at kommunens byrådsmedlemmer over en bred kam kunne 'skrue lidt ned' for den taletid, de tager til byrådsmøderne, så han gerne, at de byrådsmedlemmer, der ikke har poster som udvalgsformænd, kom mere 'op på ølkassen' og tog – eller fik – mere politisk taletid.
Selv kan han dog godt få bladet fra munden, og alt andet ville vel også være svært, når han med egne ord "har en holdning til alt". Selvom engagementet har mange hylder, er der dog én, der er særligt vigtig for ham: De unge.
"Det er ubetinget de unges vilkår – altså de 'helt almindelige unge', som vi ikke håndterer på anden vis – som optager mig mest, og som jeg håber, at man vil huske mig for at have haft politisk fokus på," siger Rasmus Østrup Møller, der før tiden som byrådsmedlem blev – og stadig er – formand for bestyrelsen i Ungfredensborg, der er kommunens samlede tilbud til børn og unge fra 7. klasse til 17 år.
Indsigten i arbejdsgangene, han har fået som byrådmedlem, bruger han til sætte mest muligt fokus på tilbuddene til de unge. Og ungeaktiviteterne vil blive ved at være et hjertebarn – om så fremtiden bringer endnu en byrådsperiode eller ej.
"Der er så mange eksempler på, at voksne mister fokus på, om det, de kæmper for, egentlig gavner deres børn. Og vi glemmer så tit, at børn og unge er en kreativ ressource, som vi skal inddrage i demokratiet," slutter Rasmus Østrup Møller.
