Fodboldpiger fejrer oprykning

Med en scoring fem minutter før tid vandt Skjold Birkerøds U21 piger 2-1 over Fredensborg i sæsonens sidste kamp og sikrede sig dermed oprykning til kvindeserie 2

Foto: Lars Olrik

Der er fuld fart på 2. holdene i Skjold Birkerød Fodbold. Herrerne ligger stadig til oprykning, og netop denne forfremmelse er netop blevet en realitet for klubbens U21-damer i kvindeserie 3. Modstanderen i sidste kamp var Fredensborg, som inden opgøret førte puljen med et enkelt point. Pigerne fra Skjold Birkerød var derfor tvunget til at vinde, hvis de skulle overtage den førsteplads, der ville resultere i oprykning.