Af: Thomas Lesly Rasmussen
Klubben sendte en flok unge håbefulde børn under 10 år ud for at prøve kræfter og måske prøve at vinde en kamp eller to. Men spillerne ville der anderledes og vandt flest kampe over sæsonen og dermed Guld i U10 C-rækken, hvilket må siges at være en meget godkendt 1.gangs præstation.
U12 A-holdet som spillede i SLTU's bedste række gjorde kunststykket efter og vandt ligeledes flest kampe henover sommeren og slog klubber som Gentofte, Lyngby og Holbæk på deres vej.
Hos seniorer gjorde Holte Tennisklub det godt. Klubben har så stor spillertilslutning at det var tide at tilmelde et 2.hold. Det takkede spillerne ja tak til og kvitterede med det samme med en flot oprykning til næste række allerede her det første år.
Sidst med absolut ikke mindst har klubbens 1.hold virkelig præsteret i denne sæson. Holdet har stået sammen hele vejen i alle kampe og vundet samtlige kampe i deres pulje i Sjællandsserien.
Derudover vandt holdet i en spændende semifinale over HVT, hvilket dermed afgjorde at holdet nu er rykket op i forbundets 3.division hvilket er utrolig flot. Men spillerne havde ikke fået nok i denne omgang og vandt tilmed finalen efter mange flotte og tætte kampe over Ølstykke tennnisklub, hvilket dermed bragte guldet i Sjællandsserien hjem til klubben.
Frederikke Clem og Frederikke Uhrskov vandt samtlige af deres kampe i holdkampene og viste at det langt fra er nogen tilfældighed at de begge er udtaget til Talentræning henover vinteren af forbundet, hvor de skal spille med andre dygtige fra andre klubber. Derudover har Frederikke Urhskou også fulgt meget flot op sin flotte guldmedalje i individuel SM i single.
Alt i alt en super flot sæson af spillerne fra Holte Tennisklub, som glæder sig meget til at prøve kræfter i 3.division. Sådan en sæson kan kun motivere hele vejen igennem og forhåbentlig også smitte endnu mere af i de individuelle præstationer henover vinteren.