NORDSJÆLLAND: Flere vælger at tage springet fra lønmodtager til iværksætter, og flere nye virksomheder i Nordsjælland overlever de første udfordrende leveår.
Det viser tal fra Erhvervs- og Byggestyrelsen.
Antallet af nye virksomheder i Nordsjælland er støt stigende, og den seneste opgørelse viser blandt andet, at 59,5 procent af de nystartede virksomheder eksisterer tre år senere.
I Erhvervsserice Nordsjælland mærker man den øgede efterspørgsel på centrets hjælp.
"Særligt er det gruppen af 30-39 årige, der tager udfordringen op, tæt fulgt af de 40-49 årige," siger Leif Sørensen, leder af Erhvervsserice Nordsjælland.