Film og popcorn for børn på biblioteket

arrangement Torsdagsfilmklubben på Hillerød Bibliotek trækker tæppet til side for en række film baseret på nogle af de bedste børne- og ungdomsbøger torsdagene 7. februar, 7. marts og 4. april kl. 16-18.

Efter filmen kan man få masser af god inspiration med hjem til flere gode bøger, der er blevet filmatiseret. Derudover kan man forsyne sig med lister over de nye film og serier, biblioteket har indkøbt på dvd og Blu-ray, samt gå på opdagelse i de links til nye film, der ligger på filmstriben.dk

Af rettighedsmæssige årsager kan man ikke annoncere filmtitlerne her, men det kan man se på biblioteket.

Og så er der selvfølgelig ingen film uden popcorn og sodavand, lover biblioteket i en pressemeddelelse.