Uden mad og drikke duer helten ikke – og det gør en moderne festivalgæst absolut heller ikke.
Når 140.000 mennesker i over en uge er samlet på- og omkring Dyrskuepladsen, køber og spiser de over en million måltider. Derfor har Festivalen i løbet af årene lagt større og større vægt på kvaliteten af al den mad, der bliver fremstillet, så det snart er økologisk altsammen.
Desuden har arrangørerne arbejdet hårdt med at reducere spildet, der nu er kommet helt ned på 2-4 pct. af den indkøbte mængde.
Fortsat udgør det dog en enorm mængde på 25 tons fødevarer, der nu indsamles, sorteres og behandles på Slagteriskolen, så det kan anvendes til hjemløse og andre, der har brug for at få et ekstra gratis måltid.
Fra junk til gourmet
For 10-15 år siden skulle folk på festivalen bare have noget i hovedet, når sulten meldte sig. Så det var junk med pølser, burgere, frites osv., der røg ned i lange baner sammen med øllerne og de øvrige drikkevarer.
Men siden har Festivalen på flere fronter arbejdet hård for at udvikle kvaliteten af den mad, der nu bliver serveret.
For at klare sig i konkurrencen med andre store oplevelses-arrangementer må Roskilde-festen også sørge for mad af bedre kvalitet, lige fra gourmet-retter til mere enkle ting, som dog også skal tilberedes ordentligt af godkendte råvarer.
Derfor bliver alle nye madtilbud nøje kontrolleret, inden de får lov at sælge her. Desuden må de deltagende foreninger og private kun købe råvarer hos godkendte leverandører.
Festivalen har inviteret mange små og nye madfolk til at prøve det af med en mindre bod i en stor hal, hvor der er kommet mange sjove tilbud. Her kan de så lære at 'kravle', før de eventuelt kaster sig ud i den langt mere krævende opgave med at køre en større bod på pladsen.
Uddannelse til foreninger
En endnu vigtigere indsats er dog tilbuddet om uddannelse til folkene fra omkring 40 foreninger, der fortsat står for en meget betydelig del af salget. På den måde har de deltagende sportsklubber, spejdere, børneinstitutioner osv. fået en chance for at kunne leve op til de nye og hårdere kvalitetskrav fra Festivalen.
Samtidig skal foreningerne betale en lavere afgift for at sælge mad under festivalen end de rent kommercielle foretagender.
– Hvis kvaliteten ellers er den samme, vil vi altid vælge en forening fremfor en privat virksomhed. De skal jo ikke score en fortjeneste på det, men udfører derimod et vigtigt almennyttigt arbejde f.eks. med børn og unge. Dermed arbejder de for samme mål som vi i Festivalen, forklarer en af talspersonerne.
Et krav er også, at der stadig skal være steder, som sælger et rimeligt måltid for højst 50 kroner.
Travlt på Slagteriskolen
Lige ved siden af Festivalpladsen på Slagteriskolen ved Maglegaardsvej, har frivillige og firmaer med speciale i den slags travlt med at samle og behandle al den mad, der bliver til overs ved festivalen. Selv om spildet nu er reduceret kraftigt, er det stadig rigeligt til at fremstille mad til tusinder, som har brug for det.
På Slagteriskolen holder de kommende slagtere, kokke osv. i øjeblikket holder ferie. Her er der fine køkkenfaciliteter med den rigtige hygiejne og plads til at behandle overskuds-maden, der kun skal transporteres en ganske kort afstand hertil.
Først skal fødevarerne sorteres i tre kategorier:
En del er umiddelbart lige til at spise.
En del skal straks tillaves, hvis det ikke skal blive ødelagt.
Den sidste del kan gemmes i store køle-containere, der er stillet op udenfor skolens køkkener.
tk
