Fejrede fødselsdag i aktivt ældrehus

Damgårdshave fejrede fødselsdag med arbejdende værksteder, rundvisning og underholdning.

Hvis man ellers skulle gå og tro, at dem der bruger Damgårdshave er nogle "gamle nisser" – som de selv siger deroppe – ja så fik man da noget ganske andet at se i fredags, da ældreaktivitetscentret fejrede sin 16 års fødslsdagsfest.

Der blev lagt ud fra om formiddagen med rundvisning i huset til de mange arbejdende værksteder.

Siden husets spæde start er interessegrupperne vokset støt, og der er kommet flere og flere medlemmer til.

Uanset om det handler om frimærkesamling, nissestrik, porcenlænsmaling, foto eller stavgang.

De var alle sammen aktive i fredags, og på den måde kunne man få et rigtig godt indblik i, hvad der sker i huset. Uanset om man selv er fyldt 55 år og går og lurer på at være med til noget, eller om man måske bare havde lyst til at komme og hilse på.

Senere på dagen var der underholdning, kaffebord, og mannequinopvisning.

Dagen var også en kærkommen lejlighed for de forskellige gruppemedlemmer til at aflægge hinanden besøg.

brie

Foto: Erling Borre