FCM-stjerne skifter til ligarivaler

Lærke Møller skal de kommende to sæsoner spille for Team Tvis Holstebro i Dame Håndbold Ligaen.

Håndboldlandsholdets playmaker Lærke Møller skifter til Team Tvis Holstebro efter denne sæson.

Den 25-årige FC Midtjylland-stjerne bekræfter over for tv2.dk, at hun i dag indgår en toårig aftale med sin kommende klub.

– Jeg glæder mig til en ny start. Jeg har været vildt glad for at være i FCM, men jeg kan også bare mærke på mig selv, at jeg trænger til at prøve noget nyt, siger Lærke Møller til tv2.dk.

Playmakeren har i en stor del af karrieren været plaget af alvorlige skader.