FC Øresunds U16 vandt igen

Foto: Claus Beyer Dalskov

Efter nederlaget på 3-1 til et særdeles hårdt spillende Brøndbyhold i onsdags, skulle FC Øresunds U16-hod tilbage på sporet mod Lyngby i lørdagskampen på hjemmebanen Karsemosegård.

Det blev som ventet en kamp med to godt spillende hold, der skabte mange chancer i begge ender af banen. FC Øresund fik tiltvunget sig et spillemæssigt overtag, som retfærdiggør sejren på 4-3.

Men kampen var meget intens og spændende, hvilket også kan ses i at dommeren delte 3 røde og 4 gule kort ud i en kamp der ikke var specielt hårdt spillet, men præget af høj tænding hos spillerne.