FC Barcelona vandt knebent over Real Madrid

FC Barcelona erobrede sæsonens første håneret mod ærkerivalerne fra Real Madrid med en 3-2-sejr.

Barcelona''s Lionel Messi fejrer scoring mod Real madrid torsdag aften. AFP PHOTO/ LLUIS GENE
Barcelona''s Lionel Messi fejrer scoring mod Real madrid torsdag aften. AFP PHOTO/ LLUIS GENE

Real Madrid nåede at være ovenpå i mindre end to minutter i den spanske Super Cup torsdag aften, hvor FC Barcelona vandt den første af to kampe med 3-2 på hjemmebane.

Den glade stund for hovedstadsklubben kom i det 55. minut, hvor Cristiano Ronaldo kom højest i en duel med Sergio Busquets og konverterede et hjørnespark fra Mesut Özil til 1-0.

Men Pedro Rodriguez udlignede allerede i angrebet efter, og så kom de madrilenske arme ned igen. Senere scorede Lionel Messi på straffespark, mens Xavi Hernandez udbyggede til 3-1.

Og så så det hele ganske enkelt ud for FC Barcelona, der i næste uge møder Real Madrid på udebane i kampen om Super Cuppen.

Men til sidst i kampen sikrede Angel di Maria et vigtigt udebanemål til Real Madrid, da han udnyttede en fejl af målmand Victor Valdez.

Dermed er alt i Super Cuppen stadig åbent, inden afgørelsen falder i Madrid på onsdag.