Farvernes sang i Langes Magasin

UDSTILLING Tirsdag 27. juni er der fernisering kl. 13-16 på udstillingen "Farvernes sang" med billeder af maleren Carsten Bruun fra Østby i Langes Magasin.

"Jeg har kaldt min udstilling: "Farvernes sang" for dermed at udtrykke, hvad det er jeg går efter, når jeg arbejder med mine malerier," siger Carsten Bruun.

"Jeg har tidligere malet mere sorgløst – billeder fra ture og rejser, ligesom andre bruger fotografiapparatet til at fastholde de indtryk, de gerne vil have med hjem. Formålet dengang var altså, at det skulle ligne så meget som muligt. Men jeg følte, der var noget, der manglede – først og fremmest omkring brugen af farverne. Derfor meldte jeg mig til et tre års kursus på Billedskolen i København, hvor jeg fik en meget inspirerende undervisning.Carsten Bruun har udstillet flere steder rundt omkring Roskilde Fjord – i Farver Hammers gård i Roskilde, i Udlejre kirke og Slangerup Bio – og sidst her i januar måned i Rejsestalden i Jægerspris.

Derudover har han deltaget i en række censurerede udstillinger bl.a. i Roskilde åben, Kunstforeningen Limfjordens efterårsudstilling og Vestsjællands censurerede udstilling i Knabstrup.

"Farvernes sang", Langes Magasin, Frederikssund, 27. juni – 9. juli hverdage (undtagen onsdag) kl. 13 – 16, og lørdag og søndag kl. 12- 15. Fri entré.